Jens Kr. Jensen kan med sin violin alene spille en stor sal op til dans. Jens har spillet siden barneårene og er en super-erfaren spillemand. Jens har komponeret en masse dejlig dansemusik, som SNUPTAW benytter sig af i alle mulige sammenhænge. Jens er også skarp på at arrangere fx traditionsmusik i mange stemmer og har et sikkert øre for gode harmonier.
Eva Stage har også spillet siden ungdomsårene. Eva spiller en fantastisk 2.stemme i vores arrangementer. Eva har været en integreret del af SNUPTAW siden 1997.
Mona Mejlby har ’kun’ spillet tværfløjte siden voksenalderen og har været en del af SNUPTAW siden 1998. Mona er også den, der kaster sig over små som større rytmeinstrumenter. Det kan være alt muligt fra æg over små trommer til vaskebræt og triangel. Desuden er det Mona, der står for det praktiske vedr. afvikling af alle vores spillejobs. Hendes overblik og styring af arrangementer og administration svigter ikke.
Vi er så heldige, at vi ofte har en bas med ude og spille. Det er som regel Jens Pagh Andreasen, som næsten er et integreret medlem af SNUPTAW efterhånden med sin kontrabas – eller også vi er heldige, at Michael Wedgwood dukker op med sin bas og spiller med til en koncert.
Vi bliver af og til spurgt om navnet SNUPTAW. Faktisk har vi heddet De Silkeborg Spillemænd engang. Men tiden løb fra navnet, syntes vi. Samtidig skulle vi have en hjemmeside i gang. Efter en hel dag – 8-10 timers – drøftelser om nyt navn, måtte vi give op. Enten kunne vi ikke blive 100% enige om navnet eller også var domænenavnet ikke frit. Vi delte os op og nogen gik i køkkenet for at sørge for aftensmad, mens andre skrev referat af dagens forløb (det var faktisk vores årlige generalforsamling).
Under referatskrivningen blev der snakket om, hvorfor det mon var så svært at finde et navn. Alle skulle jo være tilfredse og vi skulle på nettet med noget genkendeligt. Og så er det, at Mona siger: Det klarer man altså ikke lige med et snuptag. Ordet klingede godt, og så er der jo det med taw’et. Taw’et er et begreb, som spillemænd og folkemusikere kender til. Det er det dér udefinerbare, som gør, at en melodi bliver spillet lige nøjagtigt sådan, at man ikke er i tvivl om, hvilken dansetype der er tale om. Og en grundlæggende og dybfølt fornemmelse for musikken.
Vi har den sødeste porcelæns-ko, som vi fik foræret for en del år siden. Den er ofte med ude og spille og så står den på græs, som er hentet i Schweiz. Koen hedder Yvonne, og det gør den fordi den ER en ko. Der er et yver på den og et vittigt hoved fik så skubbet navnet Yvonne ind på den basis.
Og køer er glade for musik. Det fik vi bevist en gang, vi spillede til gudstjeneste ved lille Dværgbakke ved Bøllingsø. Hver gang, vi spillede til salmerne, kom køerne løbende ned ad bakken bagved og stod ved trådhegnet og lyttede og kiggede på de mærkelige væsener, der lavede dejlige lyde. Ikke så snart præsten tog til at tale, vendte de rumpen til og løb op ad bakken igen. Og så fremdeles.
E330 er et surhedsregulerende middel. Det har vi puttet i vores musik. Man kan ikke være i dårligt humør, når man lytter til, danser til eller spiller vores musik.